fbpx

Beboer

Livet på Himmelev gl. Præstegård
Hjemmet er for os lig med at skabe et hjem, hvor der er rart at være, hvor alle føler sig velkomne.

Hverdagen tilpasses efter den enkelte beboer, hvor livshistorien er fundamental, især ved de beboere som er svært demente, hvor hverdagen er særlig forudsigelig.

På hver stræde er der fælles opholds- arealer, hvor der er mulighed for at få en hyggesnak, læse avis, se TV, høre musik eller besøge frisørsalonen hvor beboerne får ordnet hår.

Der er mulighed for at deltage i hjemmets faste aktiviteter, samt de månedlige aktiviteter som er bestemt af årstiden.

Det kan være udflugter ud i det blå i vores egen bil, med mål for et godt spisested, se på amerikaner biler på havnen, Rotary udflugter som der er mange af, den ugentlige indkøbstur hvor vi tager på torvet. Eller noget helt andet. Beboerne bestemmer og bliver derfor altid taget med på råd.

Det kan være hyggestunder ved petanquebanen, kaffen på terrassen eller synge/ spille/danse-eftermiddage i Oasen.

Tilknyttet er også Foreningen Præstegårdens Venner, der blev startet ca. 1980.

Foreningen Præstegårdens Venner arrangerer jævnligt underholdning på plejehjemmet og står for det hele ved disse arrangementer. Yder endvidere foreningen praktisk og iblandt økonomisk bistand ved plejehjemmets store arrangementer.

Foreningen Præstegårdens Venner har en ressourcegruppe, som er en gruppe der kan trækkes på til praktiske opgaver i forbindelse med foreningens aktiviteter og aktiviteter på plejehjemmet.

Foreningen Præstegårdens Venner’s medlemskreds består af beboere, pårørende og andre med interesse for foreningen. Aktiviteterne er alene baseret på medlemskontingentet.

Indmeldelses blanket

Vedtægter-2017

Referat g-forsamling 2018 marts

tilmelding_ressourcegruppe_online

 

 

Livets afslutning

OK-Fondens vision er, at Livet skal leves – hele livet.

Vi ved, at også livets afslutning er mindst lige så vigtigt at få tilrettelagt og taget hånd om. Præcis på den måde det enkelte menneske eller familien ønsker det.

Derfor er livets afslutning en lige så væsentlig del af OK-Fondens værdigrundlag som visionen om, at Livet skal leves – hele livet.

Vi vil meget gerne i dialog med hver enkelt beboer og familien om tilrettelæggelsen af den sidste tid.

Vi har gennem den seneste tid styrket vores medarbejderes faglighed og fokus på dette område betydeligt, for at sikre størst mulig tryghed helt frem til livets afslutning – og for familien også tiden derefter.

Vi ved, at dette emne kan være svært at tale om, og respekterer derfor, at “tiden skal være moden til det” og at det skal foregå “under de rigtige rammer”.

Giv derfor gerne udtryk for, hvordan vi skal tilrettelægge denne dialog sammen med jer.